Data er omdrejningspunktet i mange af vores projekter inden for klima, energi og miljø. Gennem årene har vi designet og implementeret moderne dataplatforme, der indsamler, behandler, deler og stiller store datamængder til rådighed for beslutningstagere, myndigheder, virksomheder og borgere.
Vores erfaring spænder fra systemer til miljø- og vandovervågning til dataplatforme for spildevand og løsninger, der understøtter energieffektiv drift. Vi har udviklet digitale løsninger, som gør det muligt for kommuner, offentlige myndigheder og private organisationer at indsamle og analysere data om vandkvalitet, spildevandshåndtering og miljøforhold. Derudover har vi leveret dataløsninger, der understøtter en mere energi- og ressourceeffektiv drift af bygninger.